Jeg er 54 år og bor i Hvidovre sammen med min kone Lotte og vores tre børn. Her har vi boet i 20 år.
Til daglig arbejder jeg som leder i en HR-afdeling i en danskejet, international virksomhed med 25.000 ansatte.
Mit arbejde handler om at sikre, at medarbejdere har de rette betingelser, services og ydelser, så alle trives og kan yde deres bedste. Den samme tilgang tager jeg med ind i kommunalbestyrelsen: Det handler om at tage ansvar for kernevelfærden, så børn og unge igen kan glæde sig til at gå i skole, og vores ældre mødes med omsorg, værdighed og høj faglighed.
Til kommunalvalget den 18. november finder du mig på liste C, lige efter de fire siddende kandidater.
I januar 2025 blev jeg valgt som næstformand for Det Konservative Folkeparti i Hvidovre.
Jeg har været aktiv i foreningslivet i Hvidovre siden 1986. Derfor kiggede vi bevidst efter bolig her og fandt et godt hus på Kirkebroen i 2004. Vi bor stadigvæk i samme grundejerforening.
Vores børn har både gået i folkeskole, privatskole og på efterskole, så vi har oplevet hele skolespektret.
I 2016 blev jeg valgt som formand for Præstemoseskolen, hvor jeg sad i seks år, indtil vores yngste barn gik videre.
Vi har alle været glade for byens mange aktiviteter – musikskole, gymnastik, fodbold, svømning, FDF/Spejder og ungdomsskolens tilbud. Alt sammen noget, der skal passes godt på.
De sidste 40 år har jeg været medlem af FDF, hvor jeg blandt andet har arrangeret udlandsture – senest med 55 børn og unge til Færøerne i 2024. De seneste 10 år har jeg også været med i bestyrelsen, men er stoppet nu for at fokusere på det politiske arbejde.
Herudover hjælper jeg til flere steder som frivillig, bl.a. i baren på Kulturhus Risbjerggaard, til HVG’s gymnastikopvisning hvor jeg laver lys og lyd og så spiller jeg klaver til fællessang på Plejehjemmet Dybenskærhave.
Når jeg skal koble helt af, tilbringer jeg tid med familie og venner, sejler kajak, spiller keyboard i band, løber om Rebæk sø og går lange ture. Helst sammen med andre.
Flere lokalpolitikere har givet interview i Hvidovre Nærradio.
Jeg var forbi i foråret 2025. Det kom der en podcast ud af, hvor vi både får talt personlig baggrund, men også en del lokalpolitik.
I podcasten lover jeg bl.a. at oprette en lukket FacebookGruppe for skolebestyrelsesmedlemmer i Hvidovre, også for privatskolerne, hvis jeg bliver formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.
For at gøre det lidt anderledes, havde jeg til lejligheden skrevet noget så sjældent som et lokalpolitisk digt om Hvidovre. Det ligger til sidst (52:55) i podcasten.
Hvad skal vi? Vi skal Hvidovre
Kære Hvidovre kommun’
Jeg vil synge out of tune
For en forstad ud mod vest
Der har levet i et twist
Socialister demokrater
Har gjort hund’-års kæmpekrater
I vores bygningsstand og vand-
Tårnet, taber puds og stand
Alt for længe har de ældre
Bedt om smagfuld’ frikadeller
Men de SKAL ikk’ være superbruger
I at kør’ robotstøvsuger
Vi har bjerget, skov og strand
Og lidt brunt og pøllet vand
Der skal styr på miljøet
Ellers bader vi i sølet
Trivslen falder i vores skoler
Som de andre øv-symboler
Nu skal børnen’s sind i fokus
Det’ ikk’ gjort med hokus pokus
Der er gået alt for længe
Nogen spildte vores penge
Nu skal vi have tilbage
Både de rige og de svage
Nu’ skal frem Konservatisme
Økonomisk eksorcisme
Det er grønt, lig’ som en elm
Husk at stem på Jesper Hjelm
Foreningsliv, musik, kultur er vigtige dele af vores by, men fokusområde nummer et skal være at få styr på kernevelfærd og økonomi
For mig handler det om:
Derudover skal vi netop nu, gøre en indsats for at få Metroen til Hvidovre.
Jeg har altid interesseret mig for politik. Som helt ung var jeg medlem af Konservativ Ungdom. Men interessen har taget til, især inden for lokalpolitik, da jeg igennem de sidste mange år har oplevet træghed, manglende forståelse og uretfærdige tildelinger af vores fælles ressourcer inden for flere områder.
Som formand for Præstemoseskolen oplevede jeg bl.a. i 2017, at indskrivningen til 0-klasserne gik helt amok. Et år havde vi 30 elever i hver 0-klasse og jeg havde efterfølgende en diskussion med Kenneth F Christensen (daværende formand for Børne- og Uddannelsesudvalget) fra Socialdemokratiet om emnet i radioavisen på DR, da Kenneth påstod at skolen jo bare kunne søge dispensation til at have for store klasser.
Jeg går altid konstruktivt til værks, så I spørgetiden inden kommunalbestyrelsesmødet, foreslog jeg, at man lavede flydende skoledistrikter mellem de skoler i Hvidovre der især oplevede overbelægning.
7 år efter … 7 år, svarende til 3.800 0-klasses børn senere, blev netop det vedtaget i 2023, gældende fra 2024.
Det går simpelthen ikke det skal tage 7 år at modne en ide og gøre den til virkelighed. Det kan vi ikke være bekendt over for de børn det er gået ud over i mellemtiden.
Kommunen er en hierarkisk organisation lige som andre virksomheder er det. Min erfaring med Hvidovre kommune er, at der især inden for skole og ældreområdet er større afstand mellem medarbejdere og ledelse end f.eks. inden for kommunens rengøring.
Flere steder hører jeg om en ”dem og os”-kultur og jeg har talt med flere medarbejdere, der netop af den årsag har søgt væk fra kommunen.
Udover at det giver et dårligt arbejdsmiljø, smitter det i sidste ende også af på de services vi som borgere modtager. Skiftene lærere, lærere der ikke er linjefagsuddannede, ældre der oplever 107 forskellige medarbejdere i sit eget hjem og ansatte med højt sygefravær. Alt sammen noget der har indvirkning på vores, de ældres og børnenes hverdag.
I sidste ende smitter det af på arbejdsmiljøet og har direkte konsekvens for de borgere der er afhængig af de forskellige serviceområder.
God kultur starter med en god ledelse. Set i perspektiv kan en dårlig ledelse ødelægge en god kultur på kort tid.
Tine Larting – direktør for børne- og velfærdsområdet - har allerede vist handlekraft og ændret i strukturen på plejeområdet. Det der er brug for nu, er at skabe en god rygdækning fra politisk side, til at Tine Larting kan arbejde videre med ledelseskulturen i kommunen.
Hvis vi lige starter med at lægge to facts på bordet:
1 Trivslen på Hvidovre skoler har været stødt faldende de seneste 7 år.
2 Hvidovre kommune har danmarksrekord i antallet af ledere i skolerne.
Iflg. Undervisningsministeriets tal, er der 25,6 ansatte i folkeskolerne pr. leder i Hvidovre. Gennemsnittet for hele landet er ca. 28,3.
Dvs. hvis Hvidovre havde det samme antal ledere som landsgennemsnittet skulle vi have højst 22 i alt. Men iflg. UVM.dk har vi 24.
Omsat til Hvidovre-tal betyder det, at hvis Hvidovre var en gennemsnitskommune, burde vi kunne klare os med en skoleledelse med 2 færre ledere, end vi har i dag.
Trivslen har været stødt dalende i skolerne i Hvidovre de seneste 7 år. Enhver agil ledelse og logisk tænkende ledelse, ville tilpasse ressourcerne til den aktuelle situation. Ren Darwin-teori: Den der er bedst til at tilpasse sig, overlever.
En leder er noget dyrere end en AKT-lærere. Både i løn, 3 – 5 årlige eksternater/konferencer osv. Derfor svarer 2 lederstillinger nogenlunde til 4 AKT-stillinger.
På hvilke skoler skulle de 4 AKT-lærere så ansættes. Den fordeling skal forvaltningen naturligvis formidle. Måske kunne nogen fungere på flere skoler, men det ville være logisk at se på de objektive tal vi allerede har for f.eks. hvor der har været flest bortvisninger, hvor sygefraværet er højest, hvor der har været indberettet flest mobbesager eller hvor trivslen er lavest.
Jeg ved godt vi taler om, at alt ikke kan opgøres i tal og statistikker. Men lige præcis her, taler tallene så højt, at de ikke kan tysse dem ned.
Vi har brug for faste medarbejdere, der kan arbejde på at forbedre trivslen på skolerne i Hvidovre. Og det behøver ikke koste flere skattekroner.
